Boliger



Thierrys Bog- og Papirhandel, Nakskov, 1873-1875


Gustav Wied ville så gerne skuespiller eller digter. Men det var mere end hans gammeldags indstillet far, Carl-August, ville acceptere. Kompromiset blev en elevplads i Thierrys Bog- og Papirhandel, Axeltorv 8, som Gustav Wied tiltrådte umiddelbart efter sin konfirmation den 20. april 1873. Han blev i øvrigt konfimeret i Nakskov Kirke, der, som man kan se, ligger lige bag den grå bygning på billedet.

Bog- og papirhandlen er forlængst væk og bygningen huser i dag Geertsen Radio.
I det selvbiografiske værk „Digt og Virkelighed" skriver Gustav Wied levende om sit ophold hos Thierry. Blandt andet at han sov i bunden af et klædeskab og han smuglede bøger med op i skabet. Blandt favoritterne var Holger Drachmanns „Med Kul og Kridt"