Boliger



Kastellet blev navnet på Gustav Wieds store villa, som han byggede, da han begyndte at tjene penge. Famillien flyttede ind i august 1900. Fotografiet er vistnok taget af Gustav Wied med to af sine tre børn hængende på rækværket over åen i forgrunden. (Roskilde lokalhist. Arkiv

”Kastellet”, Gustav Wieds bolig i Roskilde 1900-1914


Gustav Wied, hans hustru Alice og deres den gang to børn, Johan og Inger-Marie, flyttede til Roskilde i 1897. Året efter købte Gustav en stor og den gang fritliggende grund på en bakkekam, hvorfra der den gang var en glimrende udsigt mod byen og domkirken samt tillige mod grønne friarealer og Sankt Hans Hospital.

Stedet var velvalgt, for ud over udsigten var der idyl og ro. Især det sidste savnede Gustav Wied i den lejede første sal på Frederiksborgvej, som i dag huser den katolske præstebolig. Forfatteren var nemlig særdeles sensitiv over for støj. Derfor ville han lade sin bolig bygge i landlige omgivelser, men samtidig i rimelig nærhed af Roskilde Station, fra hvilken han ofte tog mod hovedstaden, når han skulle tale med forlæggere samt gæste venner og bekendte.

Boligen stod klar til indflytning i august 1900. I denne fødtes sønnen Peter, og her virkede den produktive fader til sin selvvalgte død den 24. oktober 1914. I hine dage var det almindeligt at navngive boliger. Deres lejede hus i det nordenfjordske Sæby kaldtes ”Rolykke”, og sådan blev også den nye boligs første navn, indtil deres gode ven Walther Christmas, forfatter til blandt Peder Most-bøgerne, i 1902 gik rundt for at finde familien Wied i det store hus. Endelig fandt han wiederne i haven, og han udbrød: ”Nu har jeg været det ganske Kastel igennem uden at kunne finde jer.”

Det var netop et navn efter Gustav Wieds hoved. Og velvalgt var navnet ”Kastellet”, for set udefra er der et vist fæstningspræg over bygningen med dens flotte tårnkonstruktion midt i, hvad der i dag er hovedfløjen. ”Kastellet” var blevet til helt efter forfatterens ønsker, og siden udvidedes det med to tilbygninger. Den ene indeholder en meget stor stue, i hvilken der ofte blev holdt selskaber for familiens mange venner. Den anden indeholdt blandt andet sønnen Johans private domæne. Her nød ikke blot han selv, men også hans kammerater at opholde sig. Denne sektion fik navnet ”Kavalérfløjen”. Et lille legehus i bindingsværk fuldender komplekset, som det også fremstår i dag.

Selvfølgelig skulle også dette hus have et bemærkelsesværdigt navn, så hvad er mere naturligt end at kalde en bygning beregnet til børns glæde for ”Enkesædet”?


Udsigten fra Kastellet. Wieds fortrinlige foto, med Roskilde Domkirke i baggrunden, juni 1902. (Roskilde Museum)

Gustav Wied nød at være i selskab med gode venner, men han var sandelig også et familiemenneske. Han var en omsorgsfuld fader og ægtemand, og selv om han arbejdede flittigt med pennen i hånd, gav han sig også god tid til samværet med sin familie. Til gengæld havde han brug for absolut stilhed, mens han arbejdede. Derfor havde han sin helt egen domæne med et hyggeligt arbejdsværelse, et soveværelse og en forstue adskilt fra den øvrige bebyggelse. Her arbejdede og sov han, når han var i en produktiv fase. Soveværelset var meget enkelt udstyret med få ting på væggene. Uvist af hvilken grund hang billeder af følgende personligheder: Otto von Bismarck, kejser Napoleon den Første og Indre Missions høvding Vilhelm Beck, de samme personer, som også er afbildet i Hans Peter Ernst Knagsteds bolig!

Fra forstuen gik en tappe op til, hvad vi i dag må kalde et hobbyrum. Her dyrkede Gustav Wied blandt andet én af sine tre hobbies, bogbinderiet. Uden at genere ham, må det konstateres, at han var betydelig bedre til sine to andre: Træskærer arbejde og ikke mindst fotografiets kunst, hvad der på hans tid var langt vanskeligere, end tilfældet er i dag.

Denne meget store bolig havde Agnes Wied ikke råd til at bo i efter Gustavs død, så hun solgte den, og i mange år husede ”Kastellet” en lægepraksis. Senere har der i bygningen blandt andet været drevet ejendomsmæglervirksomhed. Den næstsidste ejer var et multinationalt edb-firma, der også lejede en del af ejendommen ud til beboelse. 1. juni 2003 erhvervedes Kastellet af advokatfirmaet Anders Boelskifte, som gør et stort arbejde for at tilbageføre bygningens indre i Gustav Wieds ånd.

Anders Boelskifte og hans hustru Elisa, der også driver advokatvirksomhed, har siden 2003 indkøbt en række genstande, som tidligere har befundet sig på Kastellet, og ægteparret fortsætter dette arbejde. Siden 1999 har lejemålet været erhvervet af galerist Lars Vie Andersen, og da såvel han som Anders Boelskifte er medlemmer af Gustav Wied Selskabet, tegner fremtiden lys for den spændende bygning. Ingen tvivl om, at det glæder Gustav i sin himmel!