Boliger



Holmegaard, ved Nakskov.
Proprietærgård, som Carl August Wied drev som forpagter 1853-84.
Gustav Wied fødtes her 6 marts 1858 og førte et muntert drengeliv indtil konfirmationen.

Holmegaard 1858-1873
Denne prægtige gård i landsbyen Branderslev 5 kilometer nord for Nakskov er Gustav Wieds fødehjem. Hans far, Carl August Wied, købte Holmegaard med de 126 hektar jord i 1853. Gården var en af de større på egnen, og Carl August havde flere ansatte i sit brød. For den altid nysgerrige Gustav Wied blev nogle af disse personer udødeliggjort i hans værker.

Det gælder for eksempel fårehyrden og ungkarlen Faare-Per, der er en tidlig forløber for Knagsted. I Digt og virkelighed skriver Gustav Wied levende om sine 15 år på Holmegaard.

I 1884 solgte Carl August gården til Peter Holger de la Cour for 200.000 kroner plus gården Havmøllen ved Ebeltoft, som indgik i en byttehandel. Holmegaard er stadig ejet af de la Cour-slægten