Wied i Vendsyssel

Fra 12. september til 15. oktober 2013

Gustav og hans Alice havde deres første fælles bolig i Region Nordjylland, nærmere betegnet Sæby. Derfor er det naturligt for Vendsyssel Teater, der har adressen Dronningensgade 12 A i Hjørring, i 112-året for Det Schubotheske Forlags udgivelse af "To KRONER OG HALVTEDS OG ANDRE SKÆRMYDSLER" at opføre det sikkert mest kendte af Gustav Wieds skuespil, som står trykt i den nydelige bogs sidste del.

Gå på nettet under www.vendsyssel-teater.dk og se, at der på alle hverdage fra 12. september til I5. oktober 2013 spilles fra kl. 19.30, dog på lørdage fra kl. 15.00.

Skuespillerne er: Susanne Heinreich, Helle Merete Sørensen, Kresten Andersen, Henrik Larsen og Lykke Sand Michelsen.

Efter opførelsen af "Skærmydsler" bliver der halv times pause, hvor man kan indtage diverse forfriskninger og/eller tage dem med ind ved de cafeborde, ved hvilke tilskuerne nyder forestillingens to dele. I anden del gives eksempler på mere Wied; blandt andet opføres uddrag af "Livsens Ondskab".

Et godt råd: Aflæg Vendsyssel Teaters hjemmeside et besøg, og fra denne kan man straks bestille billetter.

God fornøjelse!
Louis