Hobbies

Gustav Wied’s Hobbies

Som det fremgår af det overliggende menupunkt var Gustav Wied en begejstret amatørfotograf. Men det skete, at han lod kameraet ligge for at kaste sig over andre hobbies. Han forsøgte sig med lidt maleri, som dog aldrig fangede ham helt. Det gjorde derimod hans trang til at samle på stokke og at binde bøger ind. Det giver den nedenstående tekst et indblik i. Teksterne er hentet fra Bo Nygaard Larsens Wied Jul. En biografi om Gustav Wied:

Stokkesamleren

Gustav holdt af at spadsere. Det var et lige så helligt og dagligt ritual for ham, som det var at skrive. Hver dag kunne Roskildeborgerne se den be-rygtede mand vandre rundt i sin lange frakke med sin hat og sin stok. Eller rettere: En af sine stokke. Gustav var en passioneret samler af stokke og havde en stok til ethvert formål.

Stokkene fik han mange steder fra, men en fast leverandør var Julius Jensen, gammel Nakskovdreng og ven med Gu-stavs brødre Svend og Jens Frederik. Julius Jensen drev en købmandsforretning på Frederiksberggade i København, der blandt andet handlede med stokke. Gustav kom ofte forbi forretningen, fik en sludder om Lolland og drog af sted med op til tre forskellige stokke ad gangen. Rygterne om denne skøre samlermani gik lystigt på de københavnske bladredaktioner, og den 1. maj 1909 udkom Maaneds-Magasinet med lidt af et scoop. Re-daktionen havde overtalt Gustav til at skrive om ti af sine stokke, der alle havde et individuelt hoved:

Højtærede Herre!

JEG mener ellers, at det i allerfortrinligste Grad bør henregnes til Privat-livets Transaktioner, naar, hvor og hvorledes man er kommen i Besiddelse af sine Spadserestokke, og til hvad man bruger dem.

Men vil De endelig vide det, saa se her:
Nr. 1 har jeg arvet efter en kær Ven, og det er min Kirkegaardsstok.
Nr. 2 med det runde Hoved har jeg faaet af en Mand, som jeg skrev en Bog om og derved slog hans Stokke- og Paraplyforretning op. Bruges i Solskin og let skyet Vejr.
Nr. 3 fik jeg af Modellen til Hovedpersonen i »Fædrene æde Druer -« for at vise, at Mødrene ogsaa kan. Bruges fornemmeligst efter Solnedgang.
Nr. 4 har jeg stjaalet paa et Musæum i Tyskland. Bruges alle andre Steder.
Nr. 5. Danske Kvinders Gave efter Udgivelsen af »Det svage Køn«. Ubrugelig.
Nr. 6 faaet af Alexander III. i Fredensborg Slotshave. Hans Kone gik runmed den; men Kejseren tog den ud af Haanden paa hende, sigende: Piger bør ikke gaa med Stok. Og saa overrakte han mig den. Bruges paa Valgdage.
Nr. 7 købt i Berlin og hedder 2 X 2 = 5, da den er lige saa forrykt som Komedien af samme Navn. Bruges, naar jeg betaler Regninger.
Nr. 8 modtaget af Peter Nansen, før han blev Boghandler. Bruges nu, naar jeg optager Forskud.
Nr. 9 vejer 15 Pund. Sendt mig til mit Jubilæum af Rajahen af Abyssore tilligemed en otteaarig Negerdreng til at bære den. Bruges kun paa Køreture, da jeg senere har solgt Negeren til Hagenbeck.
Nr. 10 arvet efter en afdød Digter. Bestaar ligesom Muserne af ni Stykker, hver forsynet med et Mordvaaben. Bruges overfor Interviewere og den Slags.

Kastellet, Roskilde, 1. April 1909

Ærbødigst

Gustav Wied

Bogbinderen

Gustavs anden store lidenskab var at indbinde bøger. På loftet over sit arbejdsværelse havde han indrettet sit bogbinderi, hvor bogbinder Holm forsøgte at lære forfatteren den ædle kunst. Gustav havde store ambitioner, og rygtet om hans bogbinderværksted gik stærkt og nåede også frem til forlægger, tegner og meget andet Ernst Bojesen.

Som en gave til Gustav fik han produceret et lille rødt, rundt klistermærke, hvor der med hvide bogstaver stod Gustav Wieds – Bogbinderi – Roskilde. Reklamestuntet var dog ikke ment på et større publikum. Og det var godt det samme. Selv om Gu-stav indbandt flere hundrede bøger, forblev resultatet miserabelt. Bøgerne var løse i kanterne og kunne ikke klare den ofte hårdhændede behandling, bøger kan komme ud for.

Men både fotografierne og bøgerne har det sidste halve århundrede haft en stor affektionsværdi blandt Gustav Wied-samlere. Et fotografi eller en bog bliver anno 2002 typisk solgt for 800-1.200 kroner stykket.

Bogsamling

Gustav havde selv en større bogsamling på flere tusinde bind. I 1908 fik han indbundet to bøger med titlen Kastellets Bøger A-N og O-Ø, og skrev så titlerne ind i alfabetisk rækkefølge. Hans bogsamling var så stor, at venner og bekendte ofte lagde vejen forbi Kastellet for at låne en bog eller to. Så ofte, at han havde svært ved at huske, hvem der havde lånt hvad. Derfor lavede han i et lille tyndt hæfte en fortegnelse over lånerne, og hvad de havde lånt. Men efter bare to en halv sides fortegnelse opgav Gustav det projekt.